Gymnasielivet og beslutninger

Hej søde læsere.
Jeg har efterhånden siddet og skrevet og skrevet og skrevet og derefter slettet det igen. Jeg vil gerne få skrevet alt ned og fortælle jer lidt om mine tanker lige pt, men det er faktisk sværere end jeg troede?
Jeg kæmper rigtig meget med gymnasiet for tiden – min klasse, det faglige og om det overhovedet er noget for mig? Jeg er bange for, at det virker svagt på nogle områder, at tvivle på gymnasiet, for det er vel noget jeg burde kunne klare? Det er et stort spring, at gå fra efterskole til gymnasiet og det havde jeg slet ikke været nok forberedt på. Jeg var udemærket klar over, at det faglige var på et noget højere niveau og, at man virkelig skulle være med i det sociale – ikke blot i klassen, men også social med alle de andre på årgangen og på skolen. Jeg har så vidt, som det var muligt også forsøgt, at være med i det meste sociale og jeg har presset mig selv til det punkt, hvor jeg snart må sige fra.
Jeg har skole, arbejde, træning, venner og det nye-sociale på skolen, som jeg skal få til, at passe ind i min hverdag, som efterhånden er blevet ret kort, hvis jeg selv skal sige det.
Jeg står op, tager i skole, tager hjem- hvor jeg enten træner eller arbejder og selvfølgelig laver lektier og så er det på hovedet i seng. Det er ikke bare én dag, men næsten alle dage. Det er stort set kun i weekenderne, hvor jeg rent faktisk har tiden til, at få slappet af og hvor jeg har tiden til, at være sammen med mine venner.
Det er en presset og stresset hverdag jeg skal vænne mig til i forhold til, hvordan min hverdag så ud for blot 1 år siden. Jeg skal måske bare igang, men hvor længe skal jeg gå og være stresset over, at jeg ikke når alt det jeg gerne vil til trods for, at jeg rent faktisk skal noget 24/7. Selvfølgelig er jeg også selv skyld i det, når jeg laver aftaler hele tiden og kører hårdt på mig selv, men jeg føler nærmest, at det er en nødvendighed for, at få alt “passet”.

Det er jo ikke fordi, at der slet ikke er noget positivt ved, at være startet i gymnasiet og, som jeg også skrev i mit indlæg her, så er jeg jo kommet i en skøn klasse med nogle virkelige søde mennesker og(dengang) også den rette linje. Jeg er som før nævnt, kommet lidt i tvivl om, det stadig er den rette linje – men hvis man er til samfundsfag og engelsk på A så er linjen jo i og for sig virkelig god!

Der er ingen tvivl om, at jeg ville ønske, at jeg kunne komme ind på mit drømmestudie med det samme og bare starte med, at udleve min drøm fra nu – men det er jo bare ikke sådan det hænger sammen. Og hvad er det så egentlig jeg gerne vil igang med, at lave? Ja, det er jo også et af de spørgsmål man skal kunne svaret på, hvis man skal igang med det samme og jeg er blot én ud af de rigtig mange unge mennesker, der stadig ikke ved, hvad jeg egentlig gerne vil lave – det var nok også et af mine håb, at jeg ville finde ud af det i løbet af gymnasietiden, men hvorfor er det lige præcis dér, i gymnasiet, at man skal finde ud af det?
Gymnasiet kan virkelig mange ting både gode og knap så gode, men én ting er sikkert og det er, at man aldrig går forkert med et eksamensbevis fra gymnasiet og nogle gange er det måske bare motivationen og den åbne identitet, der mangler når man skal igennem de 3 hårde år. Det er ikke til, at sige, men jeg vil runde dette indlæg af for nu og drage videre i mine tanker og beslutninger.