What's in my bag

Studenter jordbærkage

IMG_4938 IMG_4949 IMG_4951 PicMonkey CollageIMG_4953I mandags blev min bror student og det skulle selvfølgelig fejres. Vi havde rigtig mange gæster ovre for, at fejre ham. Vi havde i haven sat et telt op og lavet mad til aaaalt for mange mennesker(typisk min mor)
Jeg stod for desserten og valgte, at vi skulle lave en jordbærkage – dog lidt anderledes. Vi plejer altid, at lave den med hård bund(mørdejsbund), men min mor havde fået en ny lækker opskrift af en kollega, som vi selvfølgelig skulle afprøve. Opskriften hun modtog var egentlig helt normal, pånær bunden – bunden er nemlig i den nye opskrift lavet på marcipan og er derfor en mazarinbund. Jeg er fan! Jeg vil helt klart vælge mazarinbunden frem for mørdejsbunden. Mazarinbunden er så lækker, blød, saftig – rigtig konfektagtigt, som min mor siger.
Hvis ikke du har prøvet, at lave en jordbærkage med mazarinbund er, der ingen tid, at spilde – det skal prøves med det samme! Jeg har fundet en opskrift, som jeg tror er næsten lig den min mor har fået fingrene i.

Opskrift 

Mazarinbund

  • 200 g marcipan
  • 200 sukker
  • 200 g blødt smør
  • 3 æg
  • 50 g mel

Indtil ovnen til 175 grader. Ælt marcipan og sukker sammen (evt. i foodprocessor eller røremaskine) og rør efter smørret i lidt ad gangen. Tilsæt æggene under piskning og vend herefter melet i. Kom i en smurt tærteform og bag i cirka 20 – 30 minutter, indtil toppen er let gylden og kagen virker fast, når man flytter på formen (det kan tage længere afhængigt af ovnen). Tjek om kagen er færdig, ved at stikke en kødnål eller lignende i midten af den. Kommer den op ren, er kagen færdig. Lad kagen køle af.

Vanillecreme

  • 4 dl mælk
  • 2 dl fløde
  • 0,5 vanillestang
  • 70 g sukker
  • 40 g majsstivelse
  • 4 past. æggeblommer

Kom 3,5 dl mælk i 1 dl fløde i en gryde og bring i en gryde. Flæk vanillestang og skrab kornene ud. Kom i gryden sammen med den tomme vanillestang. Bring gryden i kog og fisk herefter vanillestangen op. Bland sukker, majsstivelse og æggeblommer i en skål sammen med 0,5 dl mælk. Pisk i den kogende mælk. Bring atter gryden i kog, mens der fortsat piskes. Når indholdet koger og der er dannet en tyk creme, hældes grydens indhold straks over i en kold skål. Stil i køleskab, indtil cremen er kold. Pisk den herefter kort og vend den forsigtigt med den resterende fløde, som er pisket til skum.

Andet

  • 100 g mørk chokolade
  • 1 spsk. fløde
  • Jordbær

Smelt chokolade over vandbad sammen med fløde. Smør eller pensl på kagen. Lad chokoladen stivne helt eller delvist, inden vanillecremen kommes på, og slut af med, at pynte kagen med jordbær (brug fantasien).

Hvis i har prøvet det, hvilken bund foretrækker i så? 😀

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

What's in my bag